Nordjysk Lan igen i idrætscentret

Nordjysk LAN er en del af Pandrup Firma & Familie Idræt, og det går en spændende tid i møde. Først og fremmest er planlægningen af det kommende stor-LAN party i Jetsmark Idrætscenter rigtigt godt på vej.

– Seks uger før eventen skydes i gang er der allerede tilmeldt 138 deltagere, fortæller en meget tilfreds Søren Jensen som er formand Pandrup Firma & Familie Idræt.

Det er 18 flere end partyet kunne tiltrække i 2017.

I alt kan Jetsmark Idrætscenter maksimalt rumme 208 deltagere, og arrangørerne har da et forsigtigt skøn på, at det endelige deltagerantal godt kan komme i nærheden af fuldt hus – specielt når erfaringerne viser, at tilmeldingen stiger markant i de sidste uger op til arrangementets start-tidspunkt.

– Vi synes nu også, at vi i år har et endnu bedre set up end i 2017, hvor vi afviklede vores første LAN-party, kaldet Nordjysk LAN. Blandt andet byder arrangementet på endnu flere konkurrencer i år. Således kan spillerne også deltage i League of Legends (LOL) i år, et computerspil, som var udeladt i 2017, selvom det er meget stort på internationalt plan, siger Søren Jensen.

Hovedturnering er dog stadig turneringen i Counter Strike – Global Offensive (CS:GO), hvor der via et velvilligt sponsorat fra den lokale sparekasse for første gang udlodde 6.000 kroner i pengepræmier til de to bedste hold.

Sideløbende med arrangement, som afvikles 23. til 25. marts, er eSport:NORD – afdelingen for eSport under Pandrup Firma & Familie Idræt – ved at lægge sidste hånd på klubaktiviteterne, som også får til huse i Jetsmark Idrætscenter.

Klubben har gennem vinteren søgt fondsstøtte og har opnået en fantastisk opbakning til projektet omkring en computerspilklubben i Pandrup og omegn.

På nuværende tidspunkt er der samlet 250.000 kroner sammen. Disse midler skal bruges til at skabe optimale rammer for eSport i Jammerbugten. Formålet er at samle børn og unge med interesse for it og E-sport i trygge rammer.

Artikel fra
Pandrup Lokalavis
15. februar 2018

LÆS ARTIKEL
LÆS ARTIKEL